Randers

Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Hellige prægede mønter i byen, og oprørere mod ham samles her i 1086. Den var i det meste af middelalderen befæstet; Der er ingen spor af volden idag, men man kan via gadenavnene følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Kloster kan bl.a. fortælle om et af middelalderens store traumer, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet. Da Valdemar Atterdag i 1350 prøvede at samle riget efter pantsætningen til Holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.

I 1534 var der bondeopstand, anført af Skipper Clements, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde.

Under Christian 3. ( 1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgrav hele vejen rundt.